– inden du tilmelder dig et seminar om Persondataforordningen

Det er nok ikke gået mange forbi, at EU’s persondataforordning træder i kraft d. 25. maj 2018. Måske især fordi det har vrimlet med tilbud om seminarer, webinarer og kurser, der alle forsøger at klæde virksomhederne på til at imødekomme forordningens krav.

I 2ndC har vi været ekstra opmærksomme på EU Persondataforordningen; ikke bare fordi vi selv skal overholde den: Vi lever også af at hjælpe andre virksomheder med at overholde nogle af de digitale udfordringer, der opstår i forbindelse med at opretholde compliance i forhold til forordningen.

Derfor har vi både deltaget i og været oplægsholdere på flere seminarer, der har omhandlet forordningen. Vores erfaring har lært os, at hvis man vil have det fulde udbytte af sin tid, og tilmelde sig det eller de rigtige seminarer, hjælper det at stille sig selv tre spørgsmål, inden man tilmelder sig:

  1. Er der en rød tråd igennem seminarets oplægsholdere og emner?
    Vores erfaring er, at emnebaserede seminarer inden for forordningen giver de bedste take-aways. Vær sikker på, at emnet dækker jeres behov bedst muligt. Er I i tvivl, så kontakt arrangøren for at få mere information.
  2. Er min udfordring strukturel eller procesorienteret?
    Store dele af forordningen handler om at have styr på, hvilke data I har, og hvor I har det. Det er den strukturelle del. En anden del går på, om du har de juridiske processer på plads. Det er den procesorienterede del. Tilmeld jer et seminar, der fokuserer enten på det ene eller det andet, og tilmeld jer gerne flere forskellige.
  3. Er min udfordring én, jeg selv kan løse, eller forventer jeg at skulle have ekstern hjælp? 
    Det kræver meget forskellige kompetencer at overholde forordningen: Juridisk bistand til f.eks. databehandleraftaler, konsulentbistand til procesredskaber, udvikling af platforme og systemer til at automatisere og behandle store mængder af persondata fra medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere etc. Det er de færreste virksomheder, der ligger inde med både kompetencerne og ressourcerne til selv at løfte opgaven. Få klarlagt internt i virksomheden, hvilke ressourcer I selv har rådighed over, og hvor I har behov for hjælp, og tilmeld jer så de seminarer, der giver størst viden på området.

Hvis jeres udfordringer er strukturelt baserede, og I helt eller delvis mangler kompetencerne til at løse dette, kan I med fordel deltage af vores seminar d. 27. marts, hvor det er vi deler ud af vores viden og erfaring, om hvordan I kan håndtere store mængder af interne og eksterne brugere og deres data, fra de træder ind din forretning til de træder ud igen – og stadig være compliant med EU Persondataforordning. Her kommer Microsoft Danmarks CTO Ole Kjeldsen og fortæller overordnet om forordningens udfordringer netop i forhold til dette, samt hvordan Microsoft har lovet at alle deres services og systemer vil overholde forordningen inden d. 25. maj 2018.

Læs mere om seminaret

Eller tilmeld jer direkte

Hvis I ikke har mulighed for at deltage på seminaret, så ring til os eller send os en email.

T: +45 3164 3434

E: info@2ndc.dk