Loading...

Brugerstyring er genvejen til sikkerhed og compliance

Jeudan case

Strenge databeskyttelseskrav og høje sikkerhedsstandarder udfordrede mange virksomheder op til, at GDPR trådte i kraft i maj 2018. Jeudan var på forkant og implementerede strømlinede, automatiserede og centraliserede processer for brugerstyring.

Med over 500 tilknyttede medarbejdere fordelt på 200 administrative medarbejdere og 300 håndværkere, efterspurgte ejendoms- og servicevirksomheden Jeudan en moderne løsning til identitets- og brugerstyring. En løsning, der kunne samle alle medarbejdere på én praktisk platform og tildele de rette brugere de rette adgange. Den løsning fandt Jeudan hos 2ndC.

”Efter valget af Compliance Suite er vi dækket ekstra godt ind på tre helt centrale parametre: Automatisering, sikkerhed og compliance,” fortæller Jesper Møller, it-direktør i koncernen.

Særligt compliance og arbejdet med at leve op til persondataforordningens forskrifter fyldte meget i valget af løsningen.

”Persondataforordningen stiller krav om, at medarbejderne kun skal have adgang til de systemer, de har behov for. Ikke flere end det. En gammeldags metode til brugerstyring er at kopiere eksisterende medarbejderes adgange til nye brugere. Det har vi altid arbejdet målrettet imod i Jeudan, for hvis man gør det, er man simpelthen ikke compliant med forordningen,” forklarer Jesper Møller.

”Med automatiserede processer sparer vi tid og vores brugerstyring er blevet systematiseret endnu mere. I Compliance Suite får vi dokumentation for, at rettigheder bliver fjernet og brugere nedlagt, hvis en medarbejder forlader virksomheden – hver eneste gang,” siger han.

Læs: IAM – fra hylden, i Skyen eller helt fra bunden?

Brugerstyring er genvejen til sikkerhed og compliance hos Jeudan

Et spørgsmål om sikkerhed og compliance
Systematiseret brugerstyring optimerer arbejdsprocesser, men maksimerer også koncernens sikkerhed.

Compliance Suite gør det let at få det fulde overblik over, hvilke medarbejdere, der har adgang til hvilken data – og hvorfor de er tildelt den adgang. Rettelser i brugerprofiler udrulles på tværs af alle systemer, og alle adgangsrettigheder annulleres i det øjeblik, brugeren nedlægges i systemet. Det beskytter Jeudan mod sikkerhedsbrister.

”Vi har fået en løsning, som er let at anvende for vores medarbejdere. Enhver ændring i systemerne bliver logget, så vi har fuldt overblik over adgange og data. Det gør det enkelt at dokumentere vores håndterings- og behandlingsprocesser, hvilket er afgørende for, at vi er compliant med GDPR,” understreger han.

Et gensidigt samarbejde
Udover at levere en automatiseret løsning, der matchede de høje sikkerheds- og compliancekrav, var 2ndC som virksomhed også en vigtig del af Jeudans valg.

”Det var vigtigt for os at vælge en etableret leverandør, som vi kan stole på også eksisterer i morgen. 2ndC er ikke en stor virksomhed, og det har været en fordel. Der har været tæt dialog, og det har været utrolig rart for os at have direkte adgang til beslutningstagerne – i stedet for at skulle forhandle med en underdirektørs-underdirektørs-sælger, som man kan komme ud for i store koncerner,” forklarer Jesper Møller.

”Rent it-teknisk har det også været afgørende, at Compliance Suite er bygget på en moderne Microsoft-platform. Det var personligt meget vigtigt for mig. Det gør det driftsmæssigt mere fordelagtigt og meget nemmere for os at håndtere.”

Den anden vej har Jeudan og Jesper Møller også bidraget stort til den fortsatte udvikling af 2ndC Compliance Suite via sin viden og sit engagement i forretnings- og it-udfordringerne forbundet med persondataforordningen.

”Virksomheders it-behov er i konstant udvikling, og det er vigtigt, at vi hele tiden lytter til vores kunder og lærer af deres ønsker,” siger David Nykjær, teknologidirektør i 2ndC, og fortsætter: ”Jesper Møller har en særlig indsigt i GDPR, og derfor indgår vi i tæt dialog med ham og Jeudan om den fremtidige udvikling og optimering af Compliance Suite.”

Om Jeudan

  • Jeudan blev dannet i 1999 ved en sammenlægning af jeuDAN-koncernen (grundlagt 1898) og Ejendomsselskabet EEC A/S (børsnoteret 1991).
  • Koncernen investerer i og driver større kontor-, bolig og detailejendomme i København og tilbyder et bredt udbud af ejendomsrelaterede rådgivnings-, service- og bygningsydelser.
  • Jeudan beskæftiger i dag over 500 medarbejdere, fordelt på over 200 administrative medarbejdere og 300 håndværkere.

> Hent Jeudan case som pdf

> Gå til jeudan.dk

Seneste indlæg


Kontakt

Vil du høre mere om Compliance Suite, og om hvordan 2ndC Compliance Suite kan beskytte din virksomhed mod insidertruslen?

Udfyld kontaktformularen, så ringer Jesper eller Aleksander til dig senest 24 timer efter, at vi har modtaget din forespørgsel (på hverdage mellem kl. 9.00 – 16.00).

– Samtalen er 100% uforpligtende.
– Al data bliver behandlet fortroligt.

– Felter mærket med * skal udfyldes.
Jesper Bergstedt er 2ndC CEO og grundlægger af virksomheden. Han har mere end 20 års erfaring i at rådgive virksomheder i forhold til IT-sikkerhedsløsninger
Aleksander Buus Bergstedt er Alliance Manager i 2ndC. Han ved alt, hvad der er at vide om identitets- og adgangsstyring, og kan rådgive dig om, hvordan I bedst kan få løst jeres IT-udfordringer.
2018-10-19T09:45:58+00:00

Hvert kvartal udsender vi et nyhedsbrev om udviklingen og trends inden for Identity Access Management. Vil du også blive klogere på, hvad der rører sig inden for branchen – og i 2ndC?   Så tilmeld dig vores mailingliste.

SKRIV DIG OP TIL VORES NYHEDSBREV

SKRIV DIG OP TIL VORES NYHEDSBREV