Nogle af de største HR-udfordringer i detailbranchen

Nyheder

De 5 største HR-udfordringer i detailbranchen

… og ét godt råd, der kan hjælpe dig med at håndtere dem alle.

Detailbranchen er en arbejdskrævende sektor. Organisationer i branchen må konstant reorganisere sig og tilpasse sine strukturer for at blive mere effektive. Mange forskellige medarbejdertyper – og en efterspørgsel, der fluktuerer i takt med sæsonerne – betyder, at de helt rigtige, fleksible processer skal være implementeret for at organisationen har de bedste forudsætninger for vækst.

HR-afdelingen er et afgørende led i at sikre de processer og gøre den samlede organisation til en succes. Men HR-professionelle i detailbranchen møder en række konkrete udfordringer, der kan fungere som stopklods, når succesen skal realiseres.

Udfordring 1: Forskelligartet (og sæsonbetonet) medarbejderskare

Detailbranchen er typisk præget af en lang række forskellige medarbejdertyper. Fuldtidsansatte, deltidsansatte, vikarer og sæsonmedarbejdere. Ingen brancher oplever helt på samme måde den form for sæsonudsving i efterspørgslen, som detailbranchen gør. Driver organisationen en eller flere butikker (eller webshops), kan der nemt opstå behov for at få midlertidigt ansatte tilknyttet i de perioder, hvor efterspørgslen boomer.

Når medarbejderskaren er præget af så stor diversitet, skaber det udfordringer for HR-afdelingen. De skal nemlig sikre, at alle typer medarbejdere onboardes på den rigtige og mest effektive måde, har de rigtige digitale adgange og hurtigt indgår som en produktiv del af organisationen – ligegyldigt, hvad deres ansættelsesstatus er.

Udfordring 2: Høj personaleomsætning

Detailbranchen er om nogen præget af en høj personaleomsætning. Det betyder, at medarbejderne regelmæssigt kommer og går, hvilket skaber adskillige udfordringer. Effektiv onboarding bliver sværere og dyrere, hvis nye medarbejdere konstant skal oplæres. Det viser sig også hurtigt på bundlinjen, hvis organisationen løbende mister vigtig know-how, når medarbejderne forlader organisationen igen.

Samtidig belaster en høj personaleomsætning HR’s organisatoriske organ betydeligt. Der skal dedikeres mange timer til administrative vedligeholdelses- og driftsopgaver, når medarbejdere konstant kommer til og forlader organisationen igen. Opgaver, der fjerner fokus fra de HR-strategiske udviklingsinitiativer.

Læs mere > Derfor går HR og Identity Lifecycle Management hånd i hånd

Udfordring 3: Høje krav til effektive onboardingprocesser

En høj personaleomsætning stiller specifikke krav til organisationens onboardingprocesser. Ifølge en Gallupundersøgelse giver hele 88 procent af organisationer udtryk for, at deres onboardingprocesser er utilstrækkelige og mangelfulde.

Det er en konkret udfordring, hvis der løbende skal integreres mange nye medarbejdere. Onboarding er nemlig en af de mest produktivitetsudfordrende processer, en organisation kan kaste sig ud i. Derfor skal onboardingprocesserne skal være effektive, sømløse og i stand til hurtigt at forvandle nye medarbejdere til produktive aktiver for organisationen. Det inkluderer vejledning, oplæring og ikke mindst: At alle teknologiske forudsætninger for, at medarbejderen kan passe sine arbejdsopgaver, er på plads.

Det er afgørende. For gode onboardingprocesser er en af de vigtigste metoder til at bekæmpe en høj personaleomsætning og øge engagementet blandt nye medarbejdere.

Udfordring 4: Og lige så høje krav til effektive offboardingprocesser

Høj personaleomsætning stiller lige så høje krav til organisationens offboardingprocesser som til onboardingprocesserne. Når personaleomsætningen er høj, kan der ofte være for travlt til at få medarbejderne ordentligt ud ad døren, overleveret deres opgaver og lukket ned for deres adgange til systemer, applikationer og data.

Det sidste er en af de vigtigste komponenter i en succesfuld og sikker offboarding. Alt for mange organisationer får nemlig sagt farvel til medarbejdere uden at lukke ned for deres adgange til organisationens interne it-systemer. Det udgør en betydelig sikkerhedsrisiko, og gør organisationen sårbar over for hackerangreb.

Læs mere > 6 udfordringer ved on- og offboarding, som Identity Lifecycle Management redder dig fra

Udfordring 5: Unikke GDPR-udfordringer

En af de absolut største udfordringer i forbindelse med at opnå compliance med EU’s databeskyttelsesforordning opstår i forbindelse med onboarding af nye medarbejdere og tildeling af adgange til organisationens it-systemer. Med en stor medarbejderskare og en høj personaleomsætning bliver det kun mere udfordrende for HR-afdelingen at vedligeholde compliance.

Særligt i detailbranchen, hvor ansættelsen af nye (midlertidige) medarbejdere ikke nødvendigvis involverer HR-afdelingen. Det forekommer f.eks. relativt ofte, at ansættelsesprocessen foregår ad hoc, når nye medarbejdere tilknyttes en butik. Her bliver det en stor udfordring for HR at sikre, at ingen medarbejdere kan tilgå persondata uden det rette grundlag, hvilket komplicerer databeskyttelse i det daglige arbejde.

Ét godt råd, der kan afhjælpe de 5 HR-udfordringer

Det gode råd er ganske enkelt: Få styr på organisationens brugerstyringsprocesser! Så vil de ovenstående udfordringer blive langt lettere at tackle.

En brugerstyringsplatform gør det lettere at håndtere store, forskelligartede og omskiftelige medarbejdergrupper. Det er nemlig teknologien, der kan sikre at både on- og offboardingprocesserne kommer til at foregå strømlinet og effektivt.

I detailbranchen er det altafgørende, at nyansatte ikke bruger en (eller måske flere) arbejdsdage på at vente på, at deres adgange til systemer og applikationer bliver oprettet. Med en automatiseret brugerstyringsløsning kan organisationen sikre nye medarbejdere Day One Access til it-infrastrukturen. Det betyder, at alle adgange er på plads, så snart medarbejderen møder ind på første arbejdsdag. Dermed er det i hvert fald ikke it-udfordringer, der forhindrer medarbejderen i at blive en produktiv del af organisationen med det samme.

Læs mere > Så meget sparer du med automatiseret adgangsstyring

I forbindelse med offboarding vil en brugerstyringsplatform sørge for, at medarbejderens it-adgange øjeblikkeligt fjernes. Det foregår automatisk og sikrer, at ingen medarbejdere uretmæssigt og uidentificeret kan forblive i organisationens it-systemer. Det vil ligeledes gøre det let at administrere midlertidigt ansatte og offboarde dem korrekt, når behovet for dem ikke længere eksisterer.

Når man løbende on- og offboarder mange medarbejdere vil det ikke blot højne medarbejdernes effektivitet og organisationens sikkerhed, men også spare HR-afdelingen for værdifuld administrationstid.

At have implementeret de rigtige, teknologiske processer er også detailorganisationens bedste forudsætning for at opretholde compliance med GDPR. Med fuldt overblik og kontrol over, hvilke af organisationens medarbejdere, der har adgang til hvilken data, vil det blive langt lettere at sikre, at ingen medarbejdere uretmæssig har adgang til personfølsomme data.

Seneste indlæg

Følg os på LinkedIn

Vil du se, hvordan en brugerstyringsplatform fungerer i praksis?

Download vores demovideo