
Den danske IAM-softwareproducent 2ndC tilslutter sig SIVIS Group
Støttet af Main Capital Partners har SIVIS opkøbt den danske Identity and Access Management softwarevirksomhed 2ndC, for at styrke sin position som udbyder af sikkerhedssoftware i Europa.
SIVIS har ligeledes været en førende udbyder af Identity and Access Management softwareløsninger med fokus på SAP-teknologi i over 22 år.
2ndC er en cloud-softwareproducent med et stærkt fodfæste inden for Identity and Access Management i Norden. I over 25 år har 2ndC hjulpet sine kunder med deres brugerlivscyklus og kontrol af identitets- og adgangsstyring med 2ndC Compliance Suite, bygget på en standardiseret Microsoft-platform.
Sammen vil koncernen kombinere sine styrker og hjælpe kunder med at få deres brugerlivscyklus og sikkerhedsbehov under kontrol. 2ndC, som en generalist i håndtering af identiteter fra forskellige IT-landskaber, komplementerer perfekt SIVIS’ dybe SAP-ekspertise. Det samlede tilbud vil give kunderne en central orkestrering af identiteter i hele IT-miljøet. Med en sikker identitetsløsning er det nye grundlag lagt for, at kundernes medarbejdere har alle licenser, assets og adgange fra første arbejdsdag. Suiten integrerer med alle de førende HR-platforme på markedet, og koncernen vil tilsammen være en førende softwaresikkerhedsudbyder med mere end 2,5 millioner administrerede identiteter.
Philipp Latini (CEO for SIVIS): “Vi er utroligt glade for endelig at kunne hjælpe nye og eksisterende kunder med administration af identiteter i en bred vifte af ikke-SAP-systemer. Vi oplever en stærk efterspørgsel efter mere integrerende, innovative og cloud-baserede IDM-løsninger, og sammen med 2ndC er vi i stand til at levere solide rammer til alle kunder.”
David Nykjær (administrerende direktør for 2ndC): “Vi er en af de mest innovative IAM-leverandører på det skandinaviske marked, der hjælper virksomheder med at maksimere værdien af IAM ved hjælp af Microsofts standardbaserede platforme og værktøjer. Med den nye koncern er vi overbevist om at accelerere vores ekspansion i DACH-regionen og resten af Europa. Vores platform hjælper vores kunder med at realisere deres digitaliseringsstrategi ved at anvende standarder og gennemsigtighed til on-, off- og crossboarding-processer. Sammen med SIVIS vil vi levere en one-stop-shop-løsning til hybride integrationer til både cloud- og legacy-systemer baseret på Microsoft- og SAP-platforme.”
Sven van Berge Henegouwen (chef for DACH hos Main Capital Partners): “Begge løsninger komplimenterer hinanden utrolig godt, og vi er overbevist om, at en kombination tilføjer værdi til begge kundegrupper. SIVIS-kunder efterspørger jævnligt et User Lifecycle Management værktøj og IDM-løsninger ud over det SAP-økosystem, som vi nu kan tilbyde. Sammen med sine næsten 80 medarbejdere har den nye gruppe et imponerende fodaftryk på markedet for Identity Management Software i DACH og Norden, som vi vil udnytte yderligere til at opbygge en førende paneuropæisk sikkerhedssoftwarespiller.
Om SIVIS
SIVIS er softwarespecialist til autorisationer, brugerstyring og compliance i SAP. Virksomheden blev grundlagt i 1999 og har 46 ansatte. Udover sit hovedkvarter i Karlsruhe har SIVIS også kontorer i Eschbach og Schweiz. SIVIS er en branchehorisontal platform, med løsninger hos mere end 180 kunder, hovedsageligt i DACH-regionen. Virksomheden sigter mod at tilbyde værdi til SAP-kunder gennem en kombination af intelligent produktudvikling, kvalificeret rådgivning og effektiv projektimplementering.
Om 2ndC
2ndC er en IAM softwarespecialist med over 20 års erfaring i at hjælpe virksomheder og organisationer med at få kontrol over følsomme data fra det øjeblik, brugeren går ind i virksomheden, til personen forlader den igen. Virksomheden blev grundlagt i 1990 af Jesper Bergstedt i København og har mere end 25 ansatte. Den betjener en diversificeret kundebase på omkring 20 kunder i Danmark.
Om Main Capital Partners
Main Capital er en strategisk investor med eksklusivt fokus på softwaresektoren i Benelux, DACH og Norden. Main har en langsigtet strategi omkring succesfulde partnerskaber med ledelsesteams, med det formål, sammen at bygge større softwaregrupper. Main har over € 2,2 milliarder i aktiver til investeringer i softwarevirksomheder, både modne og dem i vækst. Inden for softwaresektoren er Main den mest specialiserede aktør inden for management buyouts og later-stage vækstkapital til opkøb. Et erfarent team håndterer og styrer disse strategiske investeringsfonde fra kontorer i Haag, Düsseldorf og Stockholm