Loading...

Derfor kan finanssektoren ikke klare sig uden IAM

Cyberangreb topper listen over de risikoansvarlige i finanssektorens bekymringer. Det viser en ny undersøgelse fra Finanstilsynet. Vi bringer 3 grunde til, at Identity and Access Management kan lindre bekymringerne.

Finanstilsynet har netop gennemført en risikoundersøgelse, der er foretaget blandt de risikoansvarlige i 38 af Danmarks største finansielle virksomheder.

Og undersøgelsen tegner et tydeligt billede: Cyberforhold er en dominerende udfordring og risikokilde. 85 procent af respondenterne peger på, at cyberforhold er en de fem største risikokilder i sektoren. Dermed placerer den sig som den mest udbredte bekymring. Samtidig er det den risikotype, som vurderes mest udfordrende at tackle.

Bekymringen dækker over risikofaktorer som hackerangreb på den finansielle infrastruktur, begrænset fokus på cybersikkerhed samt svindel og tyveri af data.

Ifølge Verizons Data Breach Investigations Report 2018 er der også god grund til at være bekymret. Organisationer og virksomheder i den finansielle sektor angribes ofte – og af mange forskelligartede trusler. Rapporten anslår, at stjålne user credentials anvendes i 25 procent af alle datasikkerhedsbrud. Derfor er det afgørende at organisationer – også i den finansielle sektor – fokuserer på at sikre sine adgange.

IAM i finanssektoren
Det er afgørende for den finansielle sektor at sikre sine adgange. Ifølge Verizons Data Breech Investigations Report 2018 anvendes der stjålne credentials i op til 25% af alle datasikkerhedsbrud.

3 grunde til, at Identity and Access Management er uundværlig i den finansielle sektor

Mellem strenge regulativer i forhold til sikkerhed og privatliv og den evigt nærværende trussel fra cyberkriminalitet, efterlader det ingen plads til fejl, når det kommer til at databeskyttelse.

Her hjælper Identity and Access Management (IAM) med at finde den rigtige balance på tre afgørende punkter:

IAM understøtter compliance med gældende lovgivning
Med den rigtige løsning kan adgange til identitetsdata kontrolleres, og det er muligt at spore præcist hvem, der fik adgang til hvilken data hvornår – og hvorfor de fik den adgang. Det gør det markant lettere at forhindre uautoriseret adgang til persondata og ikke mindst at identificere misbrug eller datalækager. Samtidig understøtter det arbejdet med at leve op til regelmæssige interne og eksterne audits.

IAM styrker organisationens agilitet og modernitet
Identity and Access Management-løsninger gør det langt mindre besværligt at integrere nye applikationer til at understøtte og modernisere arbejdet. Samtidig bliver onboarding (og offboarding) af ansatte, kunder og samarbejdspartnere til en automatiseret og strømlinet proces, der forbedrer den interne og eksterne service, forhindrer tidsspild og øger både omstillingsparathed og omkostningseffektivitet.

IAM skærper datasikkerheden
Sidst men ikke mindst: Identity and Access Management styrker sikkerheden – på godkendelsesniveau, på applikationsniveau og på dataniveau. Med multi-factor authentication kan man være så vidt muligt sikker på, at brugerne er de, de giver sig ud for at være. Fuld kontrol over kunder, partnere og medarbejderes adgange til applikationer gør det muligt let at håndhæve rettigheds- og adgangspolitikker. Med totaloverblik over adgange bliver det let at beskytte forretningskritisk data og persondata samt løbende at evaluere og ændre adgange til de data.

Identity and Access Management er hjørnestenen i en god cybersikkerhedsstrategi. Vil du vide mere om, hvordan du kan udnytte identitetsstyring til at øge sikkerheden i din finansielle organisation? Så ræk ud eller læs mere om 2ndC’s løsning.

Seneste indlæg

Tags

Hvordan beskytter du din virksomhed mod Cyberangreb?

Vil du høre mere om hvordan 2ndC kan være med til at beskytte din virksomhed mod at få stjålet credentials?

Udfyld kontaktformularen, så ringer Jesper eller Aleksander til dig senest 24 timer efter, at vi har modtaget din forespørgsel (på hverdage mellem kl. 9.00 – 16.00).

– Samtalen er 100% uforpligtende.
– Al data bliver behandlet fortroligt.

– Felter mærket med * skal udfyldes.
Jesper Bergstedt er 2ndC CEO og grundlægger af virksomheden. Han har mere end 20 års erfaring i at rådgive virksomheder i forhold til IT-sikkerhedsløsninger
Aleksander Buus Bergstedt er Alliance Manager i 2ndC. Han ved alt, hvad der er at vide om identitets- og adgangsstyring, og kan rådgive dig om, hvordan I bedst kan få løst jeres IT-udfordringer.
2018-06-22T08:34:10+00:00