World Pride og Eurogames

Fejring

Glædelig WorldPride & EuroGames!

Sidste år var Copenhagen Pride hårdt ramt på fest og farver grundet Covid-19. Selvom det var nødvendigt, var det naturligvis en skam – glæden, festen og mangfoldigheden manglede i de københavnske gader. Men i 2021 bliver der taget revanche.

København er i år vært for både WorldPride og EuroGames og bringer både fest og sport i særklasse til Danmark. En 11 dage lang fejring af mangfoldighed, tolerance og kærlighed uden grænser.

Til EuroGames skal 6.000 atleter dyste på tværs af 22 discipliner. Der vil være åbent for, at tilskuere og besøgende kan få lov at deltage i ”Sports to the People”-programmet fyldt med ”drop-in”-sportsaktiviteter, herunder Drag Olympics, rulleskøjtning, workshops og regnbuefamiliesport.

WorldPride bliver delt mellem Malmø og København og bringer fest, kultur, kunst og menneskerettighedsdebat til gaderne – og ikke mindst til WorldPrides hjemmebane WorldPride Square (også kendt som Rådhuspladsen).

Det bliver dejligt med liv og godt humør i gaderne! Hos 2ndC glæder vi os til at kunne følge med fra vores kontor på Kongens Nytorv og fra Københavns gader.

Mangfoldighed, tolerance og kærlighed har altid været hjørnesten i 2ndC’s DNA, og vi ønsker alle atleter og deltagere en fantastisk WorldPride og et godt EuroGames.

Seneste nyheder

Følg os på LinkedIn